003 FORORD

Af Ejvind Larsen

007 MODVÆKST – OPGØR MED ET DOGME

Af John Holten-Andersen, Toke Haunstrup Christensen, Steffen Foss Hansen og Kristine Holten-Andersen

017 LAV SØM AF DEM!

Af Kurt Berthelsen Christensen

Dansk fiskeri er på røven - bestandene er truet og fiskerne dybt forgældede. Det er resultatet af en uansvarlig fiskeriforvaltning, som i "udviklingens" hellige navn har givet milliarder af kroner i støtte til et brutalt fiskeri, som har undermineret erhvervets grundlag. I et sidste desperat forsøg på at redde, hvad reddes kunne, besluttede regeringen i 2005 at privatisere fiskeressourcerne, men det har ikke hjulpet, tværtimod. Hvis fiskeriet skal have en fremtid, må vi starte helt forfra og skabe et fiskeri baseret på fælles forvaltning af ressourcerne til gavn og nytte for såvel havmiljøet som en naturlig erhvervsudvikling i de danske udkantsområder.

031 LANDBRUG I MISVÆKST

Af Safania Eriksen

Det moderne vækst-baserede industrilandbrug er ikke blot ødelæggende for natur, miljø og klima. Det tager magten fra bønderne og forbrugeren, underminerer livet i landdistrikterne, skaber øget risiko for sygdomme og fører til ringere fødevarekvalitet. En bæredygtig omstilling af landbruget kræver skånsomme driftsformer og produktionsprincipper. Dette forudsætter en social-økonomisk omorganisering af fødevaresystemet i retning af en mangfoldighed af mindre landbrug, der fortrinsvis leverer til lokale markeder.

045 VÆKST OG HVERDAGSLIV

Af Toke Haunstrup Christensen

Igen og igen hører vi budskabet om, at vi arbejder for lidt, men er dette rigtigt, spørger Toke Haunstrup Christensen – og svaret er nej. Danskernes gennemsnitlige arbejdstid er faktisk steget over de sidste par årtier, og andelen af danskere, der arbejder, er det højeste i EU. Da vi samtidig ikke bruger færre timer i familien er resultatet mindre tid til fritidsinteresser, foreningsarbejde og samvær med venner og bekendte. Artiklen problematiserer det forjagede og forbrugsintensive hverdagsliv, men introducerer også en række modbevægelser, der arbejder for veje ud af det arbejdsintensive og ressourcekrævende vækstsamfund.

061 VÆKST ELLER OPVÆKST?

Af Maria Gjerding og Helle Heckmann

I vækstsamfundet har barndommen ikke nogen funktion, hvorfor der ikke tages hensyn til børnenes behov! Så hård lyder konklusionen i denne artikel. Børnene er alt for lang tid i institution, kommer i skole i for ung en alder, er for passive i dagligdagen og bestikkes alt for ofte med legetøj, slik og chokolade af trætte forældre. Børn behøver tid og har brug for overskud til at udvikle sig gennem leg og bevægelse, og rum til at bidrage til fællesskabet. Arbejdslivet lægger beslag på forældrene i en sådan grad, at børnene ikke får det, de har mest brug for. Helle Heckmann og Maria Reumert Gjerding råber på mere tid til børnene.

077 MINDRE ARBEJDE GIVER GRATIS KLIMAGEVINST

Af Jørgen Nørgård

Det er absurd, at vi fortsat skal arbejde så meget i pengeøkonomien på trods af, at arbejdsproduktiviteten har været stigende gennem hele det tyvende århundrede. En fundamental præmis for vækstsamfundet er, at den stigende produktivitet ikke omsættes til lavere arbejdstid, men til øget forbrug. Jørgen Stig Nørgård opfordrer os til at "tage tiden tilbage" og dermed bidrage til et bedre miljø, en solidarisk deling af arbejdet og aktiviteter drevet af lyst og kærlighed.

093 BÆREDYGTIG BESKÆFTIGELSE

Af Ole Busck

Det synes umiddelbart svært at forestille sig fagbevægelsen kæmpe for noget andet end økonomisk vækst, for det har den jo altid gjort. Men, hvis det virkelig er beskæftigelse og gode arbejdsforhold, fagbevægelsen kæmper for, så kan økonomisk vækst ikke længere være svaret. Ved i stedet at sætte bæredygtig jobudvikling i centrum, kan fagbevægelsen engagere medlemmerne og genskabe sin historiske position som samfundsforandrende kraft.

107 FREMTIDENS ARKITEKTUR ER LANDSKAB

Af Kristine Cecilie Holten-Andersen

Måden vi indretter byer og bygninger på er afgørende for, hvordan vi forstår og behandler verden. Arkitektur og byplanlægning spiller derfor en nøglerolle i omstillingen til et samfund, der respekterer naturens og menneskets grænser. Den abstrakte og formalistiske arkitekturtradition i Vesten udgør hjørnestenen i et samfund med grænseløs økonomisk vækst, i evig konflikt med naturen. I opgøret med vækstsamfundet må vi udvikle en konkret, stoflig og stedsbunden arkitektur, der formår at spille på hold med naturen, frem for at støde den fra sig. Kristine Holten-Andersen giver i denne artikel sit bud på, hvordan arkitekturen med afsæt i landskabet kan bygge bro mellem ældgamle modsætninger og fungere som trædesten til en grøn fremtid.

127 DEN TÆTTE BY

Af Petter Næss

På et halvt hundrede år er andelen af jordens befolkning, der bor i byer, næsten fordoblet. Den økonomiske vækst, adgangen til billig olie og den deraf forøgede mobilitet, har forårsaget en hensynsløs vækst i byernes fysiske udstrækning. I Det Globale Nord er arealforbruget per indbygger mere end fordoblet, med fatale miljøødelæggelser til følge. Hvis vi virkelig vil et bæredygtigt samfund ligger der en stor udfordring i at omdanne vores byer. Men vi kan ikke nøjes med at skabe smarte bygnings- og byplanmæssige løsninger når vi bygger nyt, for i realiteten bør vi slet ikke bygge mere. Petter Næss udfordrer vores idéer om den gode by, og giver bud på fremtidens bæredygtige boformer.

145 OMSTILLING FRA NEDEN

Af Niels Johan Juhl-Nielsen

Med udnævnelsen af byen Totnes i England til "Transition Town" lød startskuddet til en ny social bevægelse, som siden har bredt sig til mange lande. Bevægelsen bygger på erkendelsen af, at klimaændringer og "peak-oil" kræver øjeblikkelig handling. Løsningen er en omstilling til robusthed i det lokale fællesskab. Der er brug for både en indre og en ydre transformation. Niels Johan Juhl-Nielsen fortæller om baggrunden for bevægelsen, og hvordan man kan begynde i sit eget lokalområde allerede i dag.

159 KONSENSUS OM VÆKST

Af Peter Nielsen

Igennem de sidste hundrede år er det lykkedes at skabe næsten total konsensus om vækstens lyksaligheder. Det er sket ved at indlejre vækst som det sande og højeste gode i sprog, videnskab og politik, skriver Peter Nielsen. Økonomernes konsensus om vækstens lyksaligheder er opstået sideløbende med udviklingen af et markedsdemokrati og en velfærdsstat, der udjævner fundamentale konflikter og vanskeliggør politisk opposition. Vækst er blevet såvel mediernes som de politiske aktørers helt centrale omdrejningspunkt. Peter Nielsen ser et alternativ i bæredygtige, radikal-demokratiske og autonome livsformer.

179 HVOR MANGE KAN VI BYDE VELKOMMEN TIL VERDEN?

Af Jørgen Nørgård

Det har længe været et tabu i miljøkredse at inddrage befolkningsproblematikken i debatten. Men hvis den globale miljøbelastning skal minimeres betragteligt, mindst halveres, så er det svært at se bort fra antallet af mennesker på denne klode. I de sidste 40 år er dette antal steget med over 70 procent, mens antallet af vilde dyr er faldet med en tredjedel, og det er ikke et tilfælde. Seriøse undersøgelser peger på, at vi skal ned på et globalt befolkningstal på 3-4 mia. mennesker, hvis vi skal opnå en bæredygtig tilstand. I denne artikel peges på hvordan dette kan gøres på en nænsom måde.

193 FORBRUG ER BENZIN TIL VÆKSTMOTOREN

Af Inge Røpke

Før eller senere bliver det nødvendigt at klare sig uden økonomisk vækst – men det er langt bedre at foretage omstillingen på en styret måde end gennem katastrofer, mener Inge Røpke. En styret omstilling forudsætter indsigt i de betingelser og sociale drivkræfter, som ligger bag det voksende forbrug og udgør motoren bag væksten. I denne artikel beskriver forfatteren vækstmotorens arkitektur og formulerer konkrete bud på, hvordan vækstmotoren kan afmonteres gennem internationale, nationale og lokale strukturændringer.

205 DER ER INTET NATURGIVENT VED VÆKST

Af Petter Næss og Peter Nielsen

Kapitalismen er et vækstsamfund, der i samspil med den nyliberalistiske globalisering har skabt en uendelig kappestrid mellem verdens lande og aktører. Konkurrence er normen og voksende ulighed er blevet samfundsmæssigt acceptabelt. På trods af vækstparadigmets mange kriser – økonomisk, socialt, miljømæssigt osv. - synes det kun at vokse sig stærkere og stærkere. Kriserne ansporer blot til jagten efter en ny vækstmodel, ja selv klimaforandringerne, der grundlæggende skyldes økonomisk vækst, bliver nu set som det, der skal drive væksten yderligere frem. Men der er intet naturgivent ved kapitalismen og den vil ikke vare evigt, spår forfatterne i denne artikel.

223 KAPITALISME OG BÆREDYGTIGHED ER SOM ILD OG VAND

Af Anders Lundkvist

Kapitalismen har sejret – i Danmark og globalt. Alle de stopklodser, som tidligere satte grænser for dens ekspansion, er i dag stort set afskaffet til fordel for en nærmest grænseløs kapitalisme. Fremad eller dø er dens princip, hvorfor en stationær eller bæredygtig kapitalisme er en selvmodsigelse. Det sætter alle dem, der kæmper for en bæredygtig udvikling i et sandt dilemma, for på den ene side er dette udsigtsløst under det herskende system, mens det på den anden side er svært at for øje på hvem, der har viljen og magten til at ændre det.

235 SYMBOLETS MAGT

Af John Holten-Andersen

Det moderne samfund er blevet en vækstmaskine, der truer med at lægge kloden øde. Men hvorfra stammer dette vanvid, som hyldes af samfundets herskende elite og som stort set alle politiske partier bekender sig til? Den klassiske forklaring lyder, at væksten er indbygget i vores økonomiske system, at kapitalismen er svanger med vækst. Men hvordan har dette system formået at forme vores sind og gøre os alle til trælle af væksten? Denne artikel argumenterer for, at vækst-manien i sidste ende er en konsekvens af vor kulturs forkærlighed for en abstrakt tænkning med rod i et symbolsk sprog, der har kappet sin forbindelse til virkeligheden.

253 DET GODE LIV

Af Jesper Saxgren

Et nyt paradigme "vivir bien" spirer frem i Sydamerika. Det fokuserer på at "leve godt" i harmoni med naturen og modsiger radikalt den vestlige verdens menneskecentrerede naturopfattelse. Som de første lande i verden har Ecuador og Bolivia givet naturen konstitutionelle rettigheder og anerkender alle levende væseners ret til at bevare deres identitet og integritet. Denne tankegang står i skærende kontrast til det nuværende vækstsamfund, hvor vi nægter at bringe de økonomiske aktiviteter indenfor rammerne af naturens bæreevne. Gennem en demokratisk proces har Ecuador og Bolivia vist vejen for resten af verden.

263 DECRESCITA ITALIA

Et manifest for den italienske modvækst-bevægelse

Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen af denne myte har nu ikke alene bragt os på kollisionskurs med økosystemerne, men tillige ført til stigende social ulighed, undermineringaf demokratiet samt en fremadskridende ‘sygdom i sjælen’. Hvis vi vil bevæge os i en bæredygtig retning må vi gøre op med denne myte og udvikle et nyt kvalitativt velfærdsbegreb baseret på tanken om skønhed, glæden ved fællesskabet og respekt for naturen.

269 MODVÆKST DEKLARATION

Barcelona 2010

Mens vi befinder os midt i en økonomisk krise, har 400 forskere, praktikere og civilsamfundsaktivister fra 40 lande deltaget i "The second International Conference on Degrowth", som blev afholdt i Barcelona i Marts 2010. Dette var en opfølgning på "The first International Conference on Degrowth" i Paris 2008, hvis Deklaration pegede på den fremadskridende multidimensionale krise, som ikke blot er finansiel i sin karakter, men tillige rummer sociale, kulturelle, energimæssige, politiske og økologiske dimensioner. Denne krise er resultatet af en fejlslagen økonomisk model baseret på vækst.

273 MODVÆKST – OPTRÆK TIL OPRØR

Af John Holten-Andersen, Toke Haunstrup Christensen, Steffen Foss Hansen og Kristine Holten-Andersen