Modvækst handler om at skabe vækst i alt det, som er vigtigt for os som mennesker og samfund. Det vil sige fællesskab mellem mennesker, tryghed og sundhed, omsorg og solidaritet, den enkeltes mulighed for at udfolde sine potentialer – og et samfund, der tager ansvar for andre mennesker på kloden, for kommende generationer og for at bevare en mangfoldig og bæredygtig natur.
Modvækst er samtidig en kritik af alt det, der undergraver vores muligheder for at forfølge basale livsværdier og skabe en holdbar og retfærdig udvikling her og nu og i fremtiden, lokalt og globalt. I centrum står kritikken af de rige landes vækstsamfund og den underliggende ideologi, som fremhæver økonomisk vækst – dvs. vækst i produktion og forbrug – som det altoverskyggende mål for samfundsudviklingen. Økonomisk vækst er ikke forenelig med en langsigtet bæredygtig udvikling.
Her kan du læse mere om hovedpunkterne i modvækstbevægelsens kritik af de rige landes vækstsamfund og dens bud på alternativer. Du kan også læse om bevægelsens historiske rødder og dens udbredelse i dag herhjemme og internationalt.
Naturens grænser for vækst
Vi lever på en smuk planet med enorme ressourcer, men planeten er ikke uendeligt stor. Der er grænser for vækst. Det kan være svært at finde ud af, præcist hvor stort et forbrug planeten kan bære. Analyser af forbruget af biomasse, fossilt brændsel, mineraler og byggematerialer i de sidste hundrede år viser et stadigt voksende forbrug kun afbrudt af enkelte år i forbindelse med krige eller store økonomiske kriser. Ressourcerne bliver stadigt knappere og sværere at fremskaffe, og konsekvenserne for miljøet stadigt større. Som resultat er den biologiske mangfoldighed stærkt faldende, skovene fældes, jorden eroderes, der bliver knaphed på rent grundvand, mineaktiviteter forurener, olie udvindes under stadigt mere ressourcekrævende og risikofyldte forhold, a-kraftens risici accepteres, affaldet fra de producerede varer skader miljøet, og klimaændringer forårsaget af afbrænding af fossile brændstoffer synes uundgåelige. Også beregninger af vores "økologiske fodspor" tyder på, at vi allerede i dag belaster naturen mere, end den kan klare på langt sigt. Det kan vi kun gøre ved at bruge af den naturarv, som skulle sikre livsgrundlaget for kommende generationer.
Sociale og menneskelige grænser for vækst
I fattige lande, hvor befolkningen mangler selv de mest basale livsnødvendigheder, er økonomisk vækst en nødvendighed. Men for de velstillede lande gælder helt andre forhold, og undersøgelser viser, at i lande, hvor de basale behov er så rigeligt dækket, øges menneskers livskvalitet ikke ved yderligere vækst i økonomien. Her har graden af økonomisk lighed i befolkningen langt større betydning.
I de rige lande indebærer det voksende forbrug og kravet om fortsat øget produktivitet snarere en overbelastning af mennesker, idet vores mentale og kropslige grænser overskrides. Resultatet er bl.a. usund levevis, stress og marginalisering af mange gennem udstødning fra arbejdsmarkedet.
Den økonomiske vækst i de rige lande er samtidig med til at uddybe den globale ulighed. De rige landes vækst har været og er stadig afhængig af en stor nettotilførsel af ressourcer fra det fattige Syd til det rige Nord. Det gælder bl.a. olie, metaller og mineraler. Men det gælder også fødevarer. Når for eksempel forbruget af kød stiger i den rigeste del af verden, lægger behovet for foderafgrøder til husdyrene beslag på landbrugsarealer, hvorved de globale fødevareressourcer presses med stigende priser og knaphed på mad i den fattigste del af verden til følge. Til gengæld er der en nettoeksport af forurening fra Nord til Syd, både fordi forurenende produktion af forbrugsvarer til de rige lande flyttes til udviklingslandene, og fordi de rige lande eksporterer farligt affald til disse lande. Den rige del af Verden har også hovedansvaret for den globale opvarmning, som rammer alle.
Kampen om de knappe ressourcer bidrager desuden til internationale konflikter som fx i Mellemøsten, og den liberaliserede, globale finanssektor skaber ødelæggende internationale økonomiske kriser i sin jagt på hurtige kapitalgevinster.
Kritik af vækst-ideologien
Fra økonomer, politikere, meningsdannere og mange andre høres igen og igen budskabet om, at økonomisk vækst er løsningen på samfundets og klodens mange udfordringer. Stagnation i økonomien frygtes som et alvorligt problem, der truer vores velfærd. Politikerne ser det derfor som deres fremmeste opgave at sikre fortsat økonomisk vækst – "koste hvad det vil!"
Øget velstand er et gode i fattige lande, hvor menneskers basale behov ikke er opfyldt. I de sidste par årtier har den økonomiske vækst hjulpet mange mennesker i Verden ud af absolut fattigdom. Det er også tidligere sket i Danmark. Men hvor økonomisk vækst tidligere kunne være en løsning på et reelt fattigdomsproblem, er væksten i de rige lande nu blevet en del af problemet.
Vækst-ideologien bygger grundlæggende på antagelsen om, at livskvaliteten i et samfund øges med størrelsen af den økonomiske velstand. Det holder ikke i de rige lande. I diskussionen om økonomisk vækst møder man fra tilhængerne af økonomisk vækst en lang række argumenter for, hvorfor vi er nødt til at stræbe efter vækst. Disse argumenter er kritisable ud fra det perspektiv, som modvækstbevægelsen hviler på.
Eksempelvis fremhæves det ofte, at fortsat økonomisk vækst er nødvendig for at begrænse arbejdsløsheden, fordi den teknologiske udvikling gør det muligt hvert år at producere den samme mængde varer med færre ansatte. Men i stedet for at gøre den voksende produktivitet til et problem, bør den snarere betragtes som et gode. Øget produktivitet kunne i stedet omsættes til kortere arbejdstid og dermed give mere tid til familie, venner og andre aktiviteter. Den øgede produktivitet, som har været afgørende for vores velfærd, er drevet af ønsket om økonomisk vækst. Men hermed har hensynet til ressourceforbrug og miljø og til kvaliteten af arbejdslivet ikke haft lige så høj prioritet. Det har ud over miljøproblemer ført til et arbejdsliv, hvor tempoet stadig skrues i vejret, og hvor de som ikke kan følge med udstødes fra arbejdsmarkedet.
Et andet fremherskende argument lyder, at klodens energi- og miljøproblemer bedst kan løses gennem "grøn" eller "bæredygtig" økonomisk vækst. Det er da også rigtigt, at der er behov for at udvikle langt mere ressourceeffektive teknologier. Men det kan ikke kombineres med fortsat økonomisk vækst. Ressourcebesparelsen og den mindre forurening vil blive "spist op" af væksten i økonomien og befolkningen. F.eks. er der gennem de seneste 100 år sket en teknologiudvikling, som har medført et stadigt mindre ressourceforbrug til produktion af varer og service af en given værdi, men til trods for det er det samlede forbrug af energi og materialer samtidigt vokset med omkring en faktor 8. Med en fremtidig årlig vækst i det danske BNP på fx 2 %, vil den danske økonomi være fordoblet efter blot 35 år og firdoblet efter 70 år. Hvis noget lignende skal ske i alle rige lande samtidig med at også de fattige lande skal have højere velstand og der fortsat er vækst i verdens befolkning, er det urealistisk at forestille sig, at vi skulle kunne stoppe ødelæggelsen af naturgrundlaget alene med mere effektive teknologier. Der er grænser for, hvor langt vi kan nå med effektivisering alene.
Overgang til et bæredygtigt samfund
Der er et presserende behov for at sadle om og erstatte vækstsamfundet med en anden samfundsudvikling. Ud over at kritisere vækstens skyggesider handler arbejdet med modvækst derfor i lige så høj grad om at bidrage til en søgen efter bæredygtige alternativer.
Vi kan ikke fortsætte væksten i de rige lande. Fortsætter vi uanfægtet ud af vækstsporet, vil vi før eller siden opleve et ukontrollabelt sammenbrud i økonomien og grundlaget for vores civilisation. Dette vil have fatale konsekvenser for alle. Modvækstbevægelsen arbejder derfor for at skabe grundlaget for en kontrolleret overgang til et samfund med både et lavere og bæredygtigt forbrug af ressourcer og stor livskvalitet.
Det er en stor udfordring for vores generation at finde de veje, der kan føre os fra vækstsamfundet og over til et bæredygtigt samfund. Ingen har færdige løsninger, men nogle ting står dog klart: For at sikre en reelt bæredygtig udvikling er der brug for at skabe en betydelig reduktion i det materielle forbrug og dermed den økonomiske aktivitet i den rige del af verden. Drivkræfterne bag den økonomiske vækst skal identificeres, og der skal formuleres en politik, som erstatter disse med robuste strukturer, der fører mod et bæredygtigt samfund. Her er der bl.a. brug for reformer af hele den økonomiske og finansielle sektor.
Selve tanken om at skulle reducere produktion og forbrug provokerer selvfølgelig mange, men vi kan ikke komme udenom, at vi taler om "mindre, langsommere og lavere". Og når kagen bliver mindre, så må der komme mere fokus på fordelingen af goderne. Modvækstbevægelsens helt store udfordring er at gøre denne omstilling til en positiv vision om "en anden og bedre fremtid". Vækst-ideologiens hyldest til det ubegrænsede forbrug skal erstattes med skånsomhed som et styrende princip for indretningen af samfund og hverdagsliv. Alternativerne til det herskende vækstparadigme skal formuleres både som en positiv vision og som konkrete og praktiserbare løsninger.
Modvækstbevægelsen er i dag en sammensat bevægelse, som spænder over mange forskellige holdninger til, hvordan vi på ny kan indrette samfund og hverdagsliv. Der hersker således ikke én overordnet samfundsutopi, som alle inden for modvækstbevægelsen tilslutter sig. Visionerne for fremtiden er mangfoldige og nye samfundsformer må vokse frem gennem en frugtbar vekselvirkning mellem analyser, ideer og praktiske erfaringer. Dette er netop en af de vigtigste styrker ved modvækstbevægelsen.
Nogle træk fra Modvækstbevægelsens historie
Kritikken af vækst- og forbrugssamfundet er ikke i sig selv ny og har rødder langt tilbage i historien. Der er dog først og fremmest i sidste halvdel af 1900-tallet og i årene efter årtusindeskiftet, at kritikken for alvor vinder udbredelse i samfundsdebatten.
I 1972 udsendte Rom-klubben bogen "Grænser for vækst", som nok er det enkeltværk, der har haft størst indflydelse på vækstdiskussionen i sidste halvdel af det 20. århundrede. Gennem en række scenarier viser bogen, at det er umuligt at fortsætte væksten i ressourceforbrug og befolkning i en verden med begrænsede naturlige ressourcer.
Perioden fra slutningen af 1960erne og frem til starten af 1980erne var i det hele taget præget af en livlig og omsiggribende diskussion og kritik af den herskende samfundsmodel. Der udkom således en række bøger, som på forskellig vis satte spørgsmålstegn ved vækst- og forbrugssamfundet og formulerede alternativer til dette. Blandt disse var bl.a. Fritz Schumachers "Small is beautiful" fra 1973, som bragte moralske og spirituelle spørgsmål om det gode liv ind i økonomiske problemstillinger. En anden bog var "Steady-State Economics" af Herman Daly fra 1977. Her argumenterede Daly for et samfund, som respekterer naturens grænser for vækst. Forbruget af ressourcer skal minimeres gennem både klog anvendelse af teknologi og et stop for væksten i BNP. Hans tanker danner grundlag for bl.a. den internationale organisation "Center for the Advancement of a Steady State Economy" (CASSE), som har hovedkvarter i USA.
I løbet af 1980erne ændrer samfundsdebatten karakter, idet det især er enkeltproblematikker som miljø og forurening, der står i centrum. Kritikken af de bagvedliggende årsager – dvs. samfundets grundlæggende indretning i forhold til økonomi, forbrug og produktion – glider i baggrunden. I 1987 udkommer rapporten "Vor fælles fremtid", som er udarbejdet af FN’s "Kommission for miljø og udvikling" med den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand (rapporten omtales ofte som "Brundtland-rapporten"). Et centralt begreb i rapporten er "bæredygtighed", som sidenhen har fået massiv udbredelse."Vor fælles fremtid" rummer en på mange måder relevant og nyttig udpegning af de mange væsentlige problemstillinger, som menneskeheden står over for i forhold til global ulighed, begrænsede ressourcer, miljø mv. Rapportens bud på løsninger bygger dog på en stærk tiltro til, at disse kan findes inden for den eksisterende samfunds- og økonomimodel. Rapporten lægger således ikke op til mere gennemgribende ændringer eller et opgør med vækstsamfundet, men taler i stedet om at skabe en bæredygtig udvikling gennem bl.a. "bæredygtig økonomisk vækst".
Tiltroen til at markedet og den teknologisk udvikling kan løse klodens miljø- og ressourceproblemer er i det hele taget dominerende i 1980erne og 1990erne, hvor vækstkritikken næsten er helt fraværende. Blandt undtagelserne er eksempelvis tænketanken "New Economic Foundation", som fra slutningen af 1980erne laver kampagner og udgiver rapporter med analyser og forslag til overgangen til et bæredygtigt og retfærdigt samfund.
Efter 20 år på "vågeblus" vender vækstkritikken dog atter tilbage i samfundsdebatten i starten af det nye årtusind. Denne gang som en "helhedskritik", der favner både den miljømæssige, ressourcemæssige, sociale og kulturelle kritik. Samtidig vinder begrebet "modvækst" udbredelse. På engelsk benyttes betegnelsen degrowth, på fransk décroissance og på italiensk decrescita.
Udbredelsen af vækstkritikken hjælpes godt på vej af den megen medieomtale i kølvandet på at den engelske kommission for bæredygtig udvikling i 2009 udgiver rapporten "Prosperity without growth". Rapporten indeholder en omfangsrig kritik af vækstsamfundet og dens bagvedliggende ideologi og skitserer en række forslag til en alternativ politik og udvikling.
I dag indgår modvækst som begreb og tanke i debatten i en lang række lande, og en række større og mindre grupper og bevægelser har etableret sig rundt om i verden. Disse arbejder på forskellig vis med modvækst. Ikke kun i form af kritikken af vækstsamfundet, men også med forsøget på at udstikke en ny kurs for samfundsudviklingen. Derved er der også kommet en aktivistisk dimension ind, så bevægelsen i dag både favner den kritiske analyse og bestræbelsen på at skabe alternativer til vækstsamfundet.
I Danmark etableredes i forbindelse med Danmarks Sociale Forum i 2007 en vækstkritisk gruppe, som siden er blevet en del af Miljøbevægelsen NOAH under navnet NOAH Modvækst Om os. Gruppen bidrager på forskellig vis til debatten om vækstsamfundet, bl.a. gennem vedligeholdelsen af denne hjemmeside.
Mere om modvækst, bevægelsen og dens historie
Her er nogle forslag til bøger, som kan fungere som en første introduktion til nogle af vækstkritikkens hovedpunkter:
Find omtale af flere bøger, hjemmesider mv. under punktet Viden
Forside » Hvad er modvækst?
Printet fra www.modvaekst.dk udgivet af NOAH Modvækst